Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Landstræner med afgørende nyt om Magnus Saugstrup

Landstræner Nikolaj Jacobsen fortæller, at det går planmæssigt fremad med ankelskaden til én af Danmarks absolut vigtigste spillere, Magnus Saugstrup. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK): Der er godt nyt fra den danske landsholdslejr ovenpå 11-målssejren over Argentina onsdag aften.

Efter kampen kunne den danske landstræner give en status på Magnus Saugstrup, der tirsdag blev skiftet ud af OL-truppen med en ankelskade. 

Nu er der - godt - nyt:

- Uha, det næste døgn bliver afgørende. Nu har vi den sene kamp her mod Argentina og skal spille allerede klokken 9 på fredag. Det kan måske blive en udfordring, siger Nikolaj Jacobsen til HBOLD.dk og resten af den danske presse:

- Det går godt og fremad. Vi er positive, hvad det angår, men om det er nok til fredag, det kan jeg ikke svare på endnu, siger han. 

I kampen mod Argentina udspillede der sig flere mærkværdige og mindeværdige øjeblikke.

Simon Pytlick får snoet bolden i hjørnet akkurat før kampen blev blæst til pause.

Og Mathias Gidsel laver 13 mål på lige så mange forsøg. 

Hvilken herlig aften at være dansk herrelandstræner på:

- Angrebsmæssigt spiller vi noget virkelig god håndbold. Jeg tror, at Simon får sat skrue i bolden, så den dykker til sidst. Jeg ser det faktisk ikke helt ordentligt, fordi jeg var næsten på vej ud.

Gidsel var tre mål fra at slå landstrænerens målrekord fra 1998, der tæller hele 15 mål i en landskamp - men den blev altså ikke slået onsdag aften:

- Som jeg har sagt flere gange, så har jeg haft den rekord i så mange år, så det er vel snart tid, at den ryger. Men nej, så meget betyder den heller ikke for mig.

- Jeg vil hellere vinde. Mathias fik ikke lov til at fortsætte, da de gik op og mandsopdækkede ham i anden halvleg. Han må meget gerne tage rekorden - eller en anden, slutter Nikolaj Jacobsen med et stort smil på læben.

Du skal stå ualmindeligt tidligt op, hvis du skal se håndboldherrernes næste kamp ved OL. Det er nemlig på fredag klokken 9.00. Ja, klokken 9.00.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER