Den serbiske håndboldklub Partizan siger nu farvel til endnu en markant profil. Den russiske højre back Sergej Ivanov har ophævet sit samarbejde med Beograd-klubben og fortsætter i stedet karrieren hos den hviderussiske storklub Meshkov Brest. Det skriver mediet Mozzart Sport.
Sergej Ivanov kom til Partizan i sommeren 2025 og var en væsentlig del af holdet, der i den forgangne sæson vandt hele seks trofæer i klubbens mest succesfulde sæson nogensinde. I forbindelse med afskeden fremhæver Partizan både russerens præstationer på banen og hans betydning for sammenholdet i truppen i en officiel udmelding:
“Håndboldklubben Partizan takker Sergej Ivanov for samarbejdet og hans bidrag i den mest succesfulde sæson i klubbens historie. Højrebacken kom til Banjica i sommeren 2025 og vandt seks trofæer i den sort-hvide trøje. Ud over sit bidrag på banen var Sergej en forgangsmand for den positive stemning til træning og i omklædningsrummet. Derfor ønsker vi ham held og lykke i den videre karriere.”
Afskeden med Ivanov er blot det seneste kapitel i en større spillerflugt fra Partizan. Tidligere er Miloš Kos skiftet til tyske HSG Wetzlar og Nikola Crnoglavac til græske AEK Athen, og ifølge Mozzart Sport forventes klubbens øvrige udenlandske profiler ligeledes at forlade den trængte klub i den kommende tid.




























