Ludovic Fàbregas har fået endnu en individuel hæder.
Barcelona-profilen er blevet kåret som sæsonens bedste forsvarsspiller i den spanske ASOBAL-liga. Det skriver Mundo Deportivo.
Den franske stregspiller har tidligere i sin Barcelona-tid flere gange været kåret som ligaens bedste stregspiller, men denne gang er det hans arbejde i midterforsvaret, der bliver belønnet.
Fàbregas vandt afstemningen foran Marcio Silva fra Bathco BM Torrelavega og Ivan Popovic fra Dicorpebal Logroño La Rioja.
Kåringen kommer i en sæson, hvor Barcelona igen har været dominerende både nationalt og internationalt. Fàbregas blev også udtaget på Champions Leagues All Star-hold, mens holdkammeraten Emil Nielsen blev kåret som turneringens MVP.
Den 29-årige franskmand har kontrakt med Barcelona frem til 2030.





























