Skive bankede konkurrenter og er opspilsklar
Skive fH er klar til opspillet til 888ligaen, efter de fredag aften vandt 28-21 mod TMS Ringsted.
Fra kampens start satte Skive sig tungt på begivenhederne i Freja Arena. Efter 14 minutters spil var hjemmeholdet foran 7-4, hvilket fik TMS Ringsted til at forlange timeout.
Med fem minutter tilbage af første halvleg var Skive foran 12-7 og da pausesignalet lød efter de første 30 minutter viste måltavlen 15-7 til Skive.
Midtvejs i anden halvleg var Skive foran med 22-14 og i den resterende del af kampen var det derfor blot et spørgsmål om hvor stort, at Skive ville vinde opgøret.
Det hele endte med en sikker Skive-sejr på 28-21, og dermed kan Skive ikke hentes af Team Sydhavsøerne på fjerdepladsen med tre spillerunder igen, hvor TSØ har syv point op til Skive.