Medie: Tidligere SønderjyskE-streg skifter til SC Magdeburg
Den norske landsholdsstreg, Magnus Gullerud, spiller til dagligt i den tyske Bundesliga for GWD Minden.
Det har den 28-årige landsholdsstreg gjort siden 2016, hvor han skiftede til klubben fra SønderjyskE, hvor han var en stor profil.
Han er altså nu i gang med sin 4. sæson for GWD Minden, hvilket ifølge Handball-Planets oplysninger bliver hans sidste sæson i klubben.
Han skifter nemlig ifølge deres oplysninger til SC Magdeburg efter denne sæson, hvor han derfor bliver holdkammerat med Jannick Green og Michael Damgaard.
Magnus Gullerud har i sin tid på det norske landshold været med til at vinde VM-sølv to gange. Den sidste sølvmedalje faldt i januar måned, hvor de som bekendt tabte til Danmark i VM-finalen.