Simon Hald: Det passer mig godt med en langsom opstart
Den danske stregspiller Simon Hald der er ved at gøre comeback efter en korsbåndsskade ser frem til genstarten i tyske Flensburg-Handewitt.
Stregspilleren har været ude med en slem korsbåndsskade siden oktober måned. Dermed missede han blandt andet EM-slutrunden for Danmark, mens også OL-slutrunden var i fare. Men pga. Corona-pausen har stregspilleren mulighed for at vende stærkt tilbage og arbejde frem mod OL næste sommer.
Selv udtaler Simon Hald følgende om opstarten d. 29 juli til Flensburgs hjemmeside:
“Jeg kan måske ikke være med i alle øvelser, men jeg kan være tilbage i hallen. Og måske passer det mig meget godt, at vi alle starter langsomt op.”
Der er dog også stadig 3 måneder før Bundesligaen starter eftersom denne er udskudt til starten af oktober. Derudover møder Flensburg også THW Kiel i PIXUM Super Cup. En kamp der spilles i slutningen af september og finder sted i Düsseldorf.