LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Fibersprængning tvang Lasse Svan på pinebænken midt i VM-finalen: -Det var nervepirrende bare at se på

Lasse Svan fik kun 10 minutters VM-finale i benene, da en fibersprængning pludselig satte ham ud af spillet og på bænken, hvor han med nerverne ude på tøjet hverken kunne gøre fra eller til.


Som om det danske hold ikke har været udfordret nok ved dette VM med maveonde, corona-tests, isolation, forstuvede ankler og meget mere.


Danmarks eneste højre fløj til VM-finalen, Lasse Svan, gik i stykker bare efter xx minutter med en klokkeklar fibersprængning i venstre læg, og det satte nok engang Nikolaj Jacobsens på en tænkepause- og opgave.


Svan kunne godt mærke, at den var helt galt lige med det samme.


Læs også: Lykkelige danske verdensmestre vil ikke gå ned på alkohol: -Den får én over nakken, forsikrer Hansen


Det endte heldigvis lykkeligt. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos


-Jeg får bolden fra stregen efter 10 minutter spil, og det kunne jeg mærke en smule i læggen. Så løber jeg hjem og kan mærke det en smule mere. Da jeg sætter fra i angrebet efter, så sætter den sig, siger Lasse Svan efter kampen på et digitalt pressemøde og fortsætter den smertelige historie:


-Derfra var det sgu lidt op ad bakke. Jeg prøver at lunte hjem for at se, om jeg kan få den bundet ind, så jeg forhåbentlig kan spille videre. Men det bliver bare værre for hvert skridt, jeg løber hjem. Da jeg kom ud, sagde Anja (holdet fysioterapeut, red.) med det samme, da hun fik fingre i benet: Det var en fibersprængning.


-Havde vi tabt kampen, var jeg fuldstændig ødelagt. Lige nu er jeg bare lykkelig for, at det gik alligevel. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der spiller, hvem der laver målene, hvem der tager redningerne. Bare vi vinder, og det gjorde vi, så er jeg glad, uddyber han.


Læs også: Mathias Gidsel anede ikke, han var på All-star-holdet: -Jeg bliver rørt


Så var der bare ikke noget at gøre. Resten af VM-finalen måtte blive uden Lasse Svan på højre fløj.


Dejlige, dejlige guldbilleder. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos


Men det var ikke en sjov omgang for holdet mest rutinerede spiller, der først i det 59. minut kunne lade guldjublen bryde løs.


-Selvfølgelig var det meget, meget tungt lige da det skete. Jeg kunne godt mærke, at den var gal. Men det nytter ikke noget, jeg sad derude og hang med hovedet og trak energien ud af alle de andre.


-Jeg skulle bare bakke drengene så godt om, som jeg kunne og motivere dem. Selvfølgelig var det meget nervepirrende. Det er det altid, når man ikke selv kan være med til at sætte sit aftryk på det. Det er da frustrerende.


Læs også: Mikkel Hansen kommer hjem fem kilo lettere og som VMs bedste spiller: -Jeg var i tvivl om jeg overhovedet ville med


-Da der manglede lidt mere end ét minut, og vi fører med tre, så turde jeg godt at begynde at juble. Men vi skulle helt derhen, smiler Svan.


Den chokerende skade til Svan tvang den danske landstræner til at trække Mathias Gidsel ned på fløjen og give plads til Nikolaj Øris på backen.


Øris får mange roser. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos


BSH-backen, der ikke har fået særligt meget spilletid ved dette VM, valgte så lige at skyde sig varm og ind med fem knastørre hug på lige så mange forsøg.


Læs også: Fællesskabets fortjeneste: -Unikt trænerarbejde sikrer dansk VM-guld igen, understreger ekspert


-Jeg er så glad og stolt over, hvordan de håndterede situationen. Øris har nærmest ikke spillet håndbold i en uge, laver fem mål. Det ene mål er flottere end det andet.


-Kæmpestor ros for det, han leverede på den baggrund, slutter Lasse Svan, der nu kan føje VM-guld nummer to på CV’et.


Foruden at have vundet både OL- og EM-guld samt Champions League-trofæet, DM-guld, Bundesligaguld og meget, meget mere.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder