LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ronnie Nicolaisen: Dette var en fælles præstation mellem tilskuerne og os på banen

Håndboldherrerne fra TTH Holstebro sikrede sig søndag aften en billet videre i Europa.


På hjemmebane tørnede Søren Hansens tropper sammen med slovenske Trebnje, da de to mandskaber spillede returopgør i 1. kvalifikationsrunde til EHF European League.


I det første opgør vandt slovenerne med 25-31 og der var dermed et stort pres på vestjyderne inden returopgøret på hjemmebane.


I Gråkjær Arena var der drama for alle pengene og i en spændende afslutning var det til sidst værterne, der kunne kaste sig i armene på hinanden ved slutfløjt.


TTH Holstebro vandt kampen med 35-28 og går altså dermed videre i turneringen med en samlet sejr på 60-59.


Se kampen i tal herunder:


TTH Holstebro: Magnus Bramming 13, Jonas Porup 9, Jonas Nielsen 4, Jeppe Hauskov 4, Nikolaj Markussen 3, Jesper Johansen 2.


Trebnje: Gasper Horvat 5, Mihajlo Radojkovic 5, Filip Glavas 4, Lan Grbic 3, Toshe Onchev 3, Marko Kotar 2, Gregor Potocnik 2, Gal Cirar 2, Uros Udovic 2.


“Det var vildt fedt igen at opleve publikum på lægterne efter at have spillet for tomme tribuner i lang tid. Vi giver noget til publikum i dag, men det giver også os rigtigt meget tilbage og sammen sejrer vi i aften. Dette var en fælles præstation mellem tilskuerne og os på banen”, sagde TTH-keeperen Ronnie Nicolaisen til klubbens hjemmeside efter kampen.


TTH Holstebro er dermed i bowlen, når der bliver trukket lod til 2. kvalifikationsrunde i morgen.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder