Skuffet EM-spiller langer ud efter turneringen
EM handlede bestemt ikke kun om håndbold. Det mener en skuffet hviderussisk profil, der nu langer kraftigt ud efter afviklingen.
EM 2022 for herrer har været en mærkelig omgang på grund af corona. Flere nationer har været ekstremt hårdt ramt, og et af de lande, der blev ramt, var Hviderusland.
De røg tidligt ud af turneringen, og det er bestemt ikke det sportslige, som EM i den lejr vil blive husket for.
Det understreger profilen Artem Kulak:
“I år var det ikke et europæisk mesterskab. Det var en konkurrence om at overleve. Hvem end, der havde flest raske spillere, havde en fordel,” siger Kulak til det hviderussiske forbunds hjemmeside og fortsætter:
“Der var skabt bedre forhold til VM i Egypten sidste år, og her virkede den boble, der var lavet. I år var der slet ikke en boble, og det betød, at vi fik flere coronatilfælde, og fire blev syge af det.”