Her er de 24 hold til herrernes EM 2024
Mens Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien, som allerede er kvalificeret til EM 2024 spillede Euro Cup i weekenden, så var der kvalifikationsspil for andre.
Søndag blev de sidste kampe spillet, og det betyder at alle 24 pladser til EM 2024 er fyldt ud.
Og der er blevet plads til nogle overraskelser.
Tre hold er for første gang kvalificeret til EM, Færøerne, Grækenland og Georgien har trodset oddsene og har kvalificeret sig.
EM spilles fra d. 10. januar til d. 28. januar 2024 i Tyskland.
Slutrunden bliver derudover også den første, hvor der er 24 nationer, som skal spille i et enkelt land.
Her er de kvalificerede nationer:
Danmark
Sverige
Spanien
Tyskland
Østrig
Bosnien-Hercegovina
Kroatien
Tjekkiet
Færøerne
Frankrig
Georgien
Grækenland
Ungarn
Island
Montenegro
Holland
Nordmakedonien
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Serbien
Slovenien
Schweiz