LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TMT-profil: Det var en sindssyg vigtig sejr i forhold til tabellen

Håndboldherrerne fra TM Tønder kunne søndag eftermiddag sætte to vigtige point på kontoen.


På udebane tørnede Lars Krarups tropper sammen med konkurrenterne fra Team Sydhavsøerne, da de to mandskaber krydsede klinger i 10. spillerunde i landets næstbedste række.


I Lollands Bank Arena viste gæsterne sig som det stærkeste hold på dagen, og de kunne efter 60 minutters spil rejse hjem til det sønderjyske med to point i bagagen.


TM Tønder vandt opgøret med cifrene 26-24 efter at have været bagud med 9-11 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Team Sydhavsøerne: Daniel Astrup 7, Lasse Højgaard 4, Gustav Murel 3, Oskar Hare 3, Lasse Hamann-Boerths 2, Kristian Lund 2, Alexander Nielsen 2, Pauli Mittun 1.


TM Tønder Håndbold: Rune Schrøder 8, Nick Bøg Nielsen 3, Mathias Nikolajsen 3, Anton Filtenborg 3, Carl Søndergaard 2, Kasper Knudsen 2, Tobias Balsby-Pedersen 2, Livio Klausen 1, Sune Skovsen 1, Kasper Andersen 1.


“Jeg synes virkelig at vi holder hovedet koldt de sidste 10 minutter. Vi kæmper med mange ting gennem kampen og får to mand, som er vigtige for os udvist. Men der står vi bare sammen og de sidste 10 minutter leverer vi på et rigtigt højt niveau og derfor får vi de to point med hjem. Og når man så får to vigtige mand udvist, må andre tage over, også mig selv. Jeg gør mit bedste og lykkedes heldigvis med det meste i dag. Det var en sindssyg vigtig sejr i forhold til tabellen, men også i forhold til holdets selvtillid. Det her er en rigtig svær udebane og nu kan vi i næste hjemmekamp mod HØJ, rykke forbi dem, så det begynder at se rigtig fint ud”, sagde en meget tilfreds TMT-profil Rune Schrøder til klubbens hjemmeside efter kampen.


Kampen mod HØJ spilles på søndag og bliver fløjtet i gang klokken 15.00.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder