Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Danskerbrag i vente: Ekspert forudser historisk vilde kampe

Det kommer til at gå vildt og voldsomt for sig, når kvartfinalerne i denne sæsons udgave af European League i aften brager derudaf - med flere danskere i aktion. 

Ekspert Lars Rasmussen glæder sig som et lille barn.

Han kan ikke vente med at sætte sig i kommentatorboksen, når han fra klokken 18.30 og til langt ud på aftenen for Pluto-TV vil kommentere først Skjerns kvartfinale mod Dinamo Bucuresti og senere Nantes mod Füchse Berlin.

- Det bliver to helt vildt interessante, fede, vilde, vanvittige, spændende og voldsomme håndboldkampe, vi får at se i aften. Det bliver tæt på historieskrivning, og jeg ser, at begge de to ”danskerklubber” har gode muligheder for at gøre det godt, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk og uddyber:

- For at have en chance for at gå hele vejen til det forjættede Final 4-land, så skal Skjern tage fra Bukarest med et så smalt nederlag som muligt: Helst ikke større end fem mål. Vi så, hvordan Bukarest gjorde det onde mod Bjerringbro-Silkeborg, og det er et mandskab, der slår fra sig og ikke er bange for at spille med musklerne. Det fysisk hårde tryk skal Skjern være opmærksomme på at stå imod fra første sekund, ellers bliver det svært.

- Den anden kamp, jeg skal kommentere, er Berlins kamp mod Nantes: Verdens bedste håndboldspiller Mathias Gidsel kommer sikkert til at lave en 20-25 mål. Men uanset hvad spår jeg, at Nantes får det svært, fordi Berlin lige nu er inde i en god stime, hvor de præsterer på et vanvittigt højt niveau og ligger med helt i toppen af Bundesligaen. Man skal være lavet af noget helt særligt for at være i toppen af verdens hårdeste liga.

Skjerns kamp blæses op klokken 18.45, mens Füchse Berlin på hjemmebane klokken 20.45 tager imod franske Nantes. 

De to andre kvartfinaler står mellem Sävehof og Flensburg-Handewitt samt Rhein-Neckar Löwen og Sporting.

Der er returopgør om præcis en uge.

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER