Fans roser Anne Mette Hansen og kritiserer træneren
I kommentarfeltet er der både varme velkomsthilsner og klare bekymringer. Flere håber, at danskeren kan bidrage med den vindermentalitet og det lederskab, hun tidligere har vist på klubplan og på det danske landshold.
"Velkommen! Jeg håber, du bliver den spiller, du var i Győr og for Danmarks landshold. Altså den holdspiller med kampgejst, beslutsomhed og motivation. Den leder, der kan hjælpe holdet i de svære momenter," skriver en fan.
Men ikke alle er optimistiske. Genansættelsen af cheftræner Adrian Vasile vækker bekymring hos flere, og det smitter af på modtagelsen af nye spillere.
"Vasiles tilbagekomst gør det hele meningsløst. Alt er forgæves. Selv hvis Reistad kom, ville det ikke ændre noget. Han er vendt tilbage – den mand, der kørte holdet i sænk – og nu skal han prøve igen. Sportschefen Vărzaru må tage ansvar for den beslutning og forlade klubben sammen med ham, når endnu et nederlag uden tvivl indtræffer," lyder det i en skarp kommentar.