Fra Barcelona til Veszprém: Fansene elsker allerede Emil Nielsen
Torsdag formiddag offentliggjorde Veszprém den store nyhed. Vi har været inde på Veszpréms Facebook-side og set kommentarsporet, hvor der er mange positive tilkendegivelser.
"I min optik den bedste på sin plads – og hvis jeg skal være kræsen, så stadig top-3. Det her køb behøver ingen forklaring. Bare glæd jer. Go Emil!" skriver en, og han var langt fra alene med optimismen.
"En fantastisk målmand – vi har virkelig brug for ham!" skriver en anden mens en helt tredje ikke var i tvivl: "Ikke måske… helt sikkert!"
Selv på trods af den lange ventetid til sommeren 2026, er forventningerne allerede store. Flere håber, at danskeren kan være nøglen til klubbens store drøm:
"Og så vinder vi måske endelig Champions League?" spørger en fan – med et håbefuldt glimt i øjet.
Midt i de mange rosende ord, var der også plads til humor. En kalder Nielsen for en "stille dræber med babarc-ansigt", mens en anden skriver: "Da jeg så ham første gang, tænkte jeg: Hvem er den mætte børnehaveelev?"
Også fra Danmark var der kærlighed. En enkelt kommentar bestod bare af tre dannebrogsflag.