LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nicoline Holden

Gidsel og Pytlick holdte mål fest og scorede 22 mål

Et velspillede landshold spillede i går første kamp ved OL, hvor de knuste Frankrig.

Danmark spillede deres første kamp ved OL i går, hvor de slog Frankrig 37-29. Angrebsspillet fungerede, og der var dømt målfest med Mathias Gidsel og Simon Pytlick, som begge scorede 11 mål. Tilsammen scorede de 22 af de 37 danske mål. Det første kvarter lignede dog ikke en dans på røde roser, for der havde Danmark problemer og kunne ikke holde de franske bagspillere fra at score.

"Jeg synes ikke engang, at de moser dem. Jeg synes, at de udspiller dem i perioder. Det her angrebsspil, det er verdens bedste angrebsspil," siger Camilla Andersen til DR Sporten.

Sejren over Frankrig var vigtig, men den sendte også et signal til de øvrige hold om, at Danmark virkelig går efter guldet. DR Sportens ekspert Camilla Andersen udtaler også til DR Sporten, at når man vinder med så klare cifre, fortæller man også de resterende hold, at de ikke skal tro, at de har chancer for at slå Danmark.

I går aftes viste det danske herrelandshold, at de spiller med stor selvtillid. Niklas Landin kom ind og spillede også en stor rolle med 15 redninger. Det er der ikke mange målmænd, der kan levere, men det viser bare, at han stadig er en af verdens bedste målmænd.

Danmark spiller næste kamp ved OL den 29. juli, hvor de møder Egypten.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder