LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Norsk Esbjerg-bagspiller havde svært ved at finde ord

Team Esbjerg-bagspilleren Kristine Breistøl havde svært ved at finde ordene ovenpå etmålsnederlaget til Györ, der selvfølgelig fyldte vestjyderne med stor skuffelse.

MVM DOME (BUDAPEST, HBOLD.DK: Team Esbjerg har aldrig vundet over Györ. 

Håndboldguderne skal vide, at Jesper Jensens tropper har været forbandet tæt på, men det har altid været Györ, der til sidst har trukket sejren i land. 

Lørdag eftermiddag blev ingen undtagelse i en kamp, hvor Kristine Breistøl ikke helt ramte sit vanlige niveau i angrebet og stod tilbage med fem brændte afslutninger og ingen mål:

- Jeg har det ikke supergodt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Jeg synes, at vi starter kampen rigtig fint, og så gør vi det vanskeligt for os selv ved at brænde en masse chancer, siger Kristine Breistøl til HBOLD.dk og fortsætter:

- Vi spiller os frem til mange gode muligheder. Vi viser, at vi står sammen i anden halvleg. Vi spiller virkelig godt og fighter, selvom det er hårdt. Vi spiller os til muligheden til sidst, og det er godt kæmpet. Vi er så tæt på at gøre tingene rigtigt. Vi føler virkelig, at vi er tæt på en Champions League-finale, så det gør ondt. 

- Du havde selv en afslutning på tomt mål, der rammer overliggeren til sidst - kommer du til at tænke meget over den?

- Den skulle jeg selvfølgelig have sat i mål. Men der er mange situationer i sådan en kamp, der bliver afgørende. Det er en af dem. Så den skal bare i mål. Men jeg prøver ikke at hænge mig i enkeltsituationer, men ja, den gør ondt.

- Hvad siger du til din egen præstation i dag?

- Nej, jeg skulle selvfølgelig have sendt mine bolde i mål. Jeg har to på stolpen, men jeg spiller mest forsvar, og jeg synes, at vi spiller en god forsvarskamp med målvogterne, slutter Kristine Breistøl. 

Det er tredje gang i træk, at Team Esbjerg spiller om bronzemedaljerne. De to første gang er det endt med nederlag. Nu venter Metz med danske Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Louise Burgaard.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder