Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Line Jensen

Odense Håndbold med godt udgangspunkt forud for kvartfinale

I dag tager Odense Håndbold hul på deres play-off kampe frem mod Final4.

Odense Håndbold indleder deres kvartfinale-serie på udebane mod tyske, SG BBM Bietigheim, et tysk mandskab som har vundet det tyske mesterskab 4 ud af de seneste 7 sæsoner. 

Det er tredje gang i sæsonen, at de to mandskaber møder hinanden. Sidst trak Odense sig sejrrigt ud af begge opgør, med en smal sejr på udebane samt en overbevisende på hjemmebane. 

På trods af kampens store betydning tyder det ikke på, at det påvirker Odense stregspilleren, Nikita van der Vliet, som udtaler følgende til klubbens hjemmeside: 

"Det som betyder noget søndag, er at vi tror på os selv. Vi er stærke både offensivt og defensivt, som individualister og hold, så det skal vi finde ro i. Vi skal fortsætte med at kommunikere meget i kampene, så vi kan gøre hinanden bedre og læne os op ad hinanden, og på den måde gøre det hele mere roligt. Det betyder selvfølgelig meget at have slået Bietigheim to gange i denne sæson. Men vi ved også at det er en kvartfinale mod en svær modstander, så her er alt nulstillet. Sidste gang vi var i Bietigheim var det en tæt kamp, og derfor skal vi komme med al den energi vi har, så vi tager et godt resultat med hjem til Odense. Vi skal få kampen over på vores præmisser, som sidste vi spillede mod dem og så skal vi bringe en masse fight!".

Kampen kan ses fra kl. 14:00 på DR1
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER