LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ribe-Esbjerg HH henter stregspiller i Bundesligaen

Den tidligere ligaprofil skifter til det vestjyske på en to-årig aftale.

Rasmus Meyer Ejlersen skifter fra HSG Wetzlar til Ribe-Esbjerg HH på en to-årig aftale.

Den 26-årige stregspiller Rasmus Meyer Ejlersen (1,98 cm og 103 kg) afslutter i sommeren 2025 et 2-årigt ophold i den tyske bundesliga. Rasmus har været igennem akademiet i Skanderborg og alle U-landsholdene. Fra 2018-23 spillede han i Fredericia.

Rasmus Meyer Ejlersen udtrykker glæde og stolthed over skiftet til REHH. Han udtaler i en pressemeddelse:

”Projektet i REHH lyder spændende. Klubbens ambitioner for fremtiden matcher i den grad mine egne. Jeg tror på, at Marc Uhd som træner kan være med til at flytte klubben og os som spillere i den rigtige retning”.

Marc Uhd udtaler:

”Vi får en kriger, en dygtig tovejs spiller og én, der i den grad arbejder for holdet. Rasmus præsterede fint i de år, hvor Fredericia var på vej frem. Efter to år i bundesligaen har han lært at spille med meget fysik. Med Rasmus og Kasper får vi et stærkt makkerpar, der supplerer hinanden”.

Kasper Sjursen fra Runar i den norske liga og Rasmus Meyer Ejlersen bliver det nye makkerpar på stregen i næste sæson. De afløser Andreas Søgaard og Axel Franzén.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder