LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Per Jessen

Sønderjyske vandt sydjysk duel: Den nye i målet strålede

Sønderjyske Herrehåndbold vandt den sidste testkamp inden sæsonstart med 30-26 over Ribe-Esbjerg HH.

SønderjyskE var flere gang i kampen foran med syv mål. Ved pausen stod der 15-11 til sønderjyderne.

I SønderjyskE-målet stod Mattias Rex en flot kamp. Den tidligere GOG-keeper gjorde livet surt for hjemmeholdet i Blue Water Dokken. Sportsmanager i Sønderjyske, Thomas Mogensen, har store forventninger til sin nye målmand og til sæsonen som helhed.

- Vi håber på, at vi er gode nok til at spille os i Final 4 i pokalen og komme en tur i Boxen i Herning - og derudover er det altoverskyggende mål selvfølgelig en plads i slutspillet. Det er det, vi ubetinget går efter, siger Mogensen til JydskeVestkysten.

Hos Ribe-Esbjerg blev Alfred Jönsson topscorer med fem mål, mens Andreas Søgaard og Mathias Jørgensen lavede hver fire mål. Ribe-Esbjergs sidste test inden sæsonstart er kampen mod Skive fH den 29. august i Bramming.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder