LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Sportsdirektør i SG Flensburg-Handewitt kommenterer på Thomas Arnoldsen-snakken

Det er ikke længe siden der blev skrevet om, at Thomas Arnoldsen, Juri Knorr, Tobias Grøndahl og Aymeric Minne var varme emner som afløser for Jim Gottfridsson, der forlader SG Flensburg-Handewitt til næste sommer.

Efter offentliggørelsen af Thomas Arnoldsens forlængelse og Juri Knorrs ankomst til Aalborg Håndbold i den kommende sæson, er listen over mulige afløsere for Jim Gottfridsson blevet kortere.

Ifølge Flensborg Avis er SG Flensburg-Handewitt tæt på at lande en aftale med franske Aymeric Minne, der lige nu spiller i HBC Nantes. Han har kontrakt frem til 2026, men en frikøbsklausul gør det muligt for danskerklubben at hente ham før tid. 

Ljubomir Vranjes, der agerer sportsdirektør i SG Flensburg-Handewitt, vil dog ikke afsløre for meget endnu:

“For os handler det om at hente spillere med den rette karakter, ikke kun de bedste spillere. Det skal passe til SG, fansene og Nicolej Krickaus spillestil. Der er mange faktorer at tage højde for. Vi har en tydelig linje, vi følger,” siger Vranjes til Flensborg Avis.

Thomas Arnoldsen har tidligere været et varmt emne i SG Flensburg-Handewitt og selvom han netop har forlænget sin kontrakt med Aalborg Håndbold, vil Ljubomir Vranjes ikke afvise, at han fortsat er under radaren:

"Thomas Arnoldsen er kun 22 år, og vi har selvfølgelig øje på ham og har kontakt med hans agent. Vi ser tingene lidt anderledes, og vi følger vores egen vej," siger sportsdirektøren til Flensborg Avis.

Flensborg Avis skriver dog, at det eneste der mangler er en officiel meddelelse fra klubben om Aymeric Minnes ankomst, så om overraskelsen alligevel viser sig, må vi se, når puslespillet i Flensburg-Handewitt endelig falder på plads. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder