LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

TTH-spiller på vej tilbage efter skadesmareridt

TTH Holstebros Johan Meklenborg har gennem længere tid været plaget af skader og har tilbragt mere tid på sidelinjen end på håndboldbanen. Men nu lysner det endelig for den 30-årige bagspiller.

Meklenborg, der kom til TTH i sommeren 2019 efter en periode i Nordsjælland Håndbold, har været ramt af den ene skade efter den anden. Senest har han gennemgået to operationer i knæet, men nu er han begyndt at træne med holdet igen.

I forbindelse med TTH Holstebros opgør mod Sønderjyske gav Meklenborg en opdatering på sin situation til TV 2 SPORT:

- Jeg blev opereret første gang i september, fik så et tilbagefald, og så var menisken gået i stykker igen. Så har jeg fået klippet det, der var gået i stykker, væk, og det har gjort, at jeg er på vej tilbage nu.

Dermed kan Meklenborg potentielt være i spil til senere på sæsonen, hvor TTH Holstebro torsdag aften tog et stort skridt mod slutspillet, da de vandt med 35-33 på udebane mod Sønderjyske.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder