Vil du spille håndbold på Malta? Klub søger danske spillere
Klubben, der holder til i den lille østats hovedstad, inviterer danske spillere til at flytte til Malta i ét eller to år. Niveauet er amatør, men klubben hjælper med både flytning og jobmuligheder, så det er muligt at forsørge sig selv ved siden af håndbolden.
"Vi leder især efter venstrehåndede spillere til højre fløj eller højre back, men vi er åbne for flere profiler," skriver klubben i et opslag, der er blevet delt i danske håndboldmiljøer.
Valget falder bevidst på danskere, da klubben har adgang til en række jobåbninger specifikt for danskere på øen.
Phoenix Sports Club beskriver sig selv som en klub i fremgang og søger unge spillere, der vil bidrage til både træningskulturen og spiludviklingen.
"Kom og nyd vores 300 solskinsdage om året og spil det spil, du elsker," lyder opfordringen.
Interesserede kan kontakte klubben via deres sociale medier eller på mail: info@psc.com.mt.