Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

Skjern forlænger med keeperprofil

Skjern Håndbold har målmandsduoen på plads til den kommende sæson, da klubben har forlænget aftalen med Søren Pedersen. Det oplyser vestjyderne i en pressemeddelelse.


Den yderst medlevende og entusiastiske sidste skanse bag det grønne forsvar fortsætter i Skjern-målet.


Søren Pedersen har sat sin underskrift på en ny to-årig kontrakt med vestjyderne. En aftale, som havde første prioritet for Skjern-keeperen.


– Skjern Håndbold er det ideelle sted at være for mig. Jeg føler mig hjemme i Vestjylland og er generelt bare glad for at være en del af Skjern Håndboldfamilien, siger Søren Pedersen, der ikke har kigget sig over skuldrene efter andre alternativer.


– Min første – og eneste prioritet – var at forlænge med Skjern Håndbold. Der var tilbud fra andre klubber, men jeg havde kun ét for øje – og det var en forlængelse med Skjern, siger Skjern-keeperen.


Perfekt match

Kontraktforlængelsen skaber gensidig glæde på sidelinjen hos cheftræner Ole Nørgaard, der ser Skjern-keeperen som et perfekt match til de kommende sæsoner.


– Søren er central og vellidt, både på og udenfor banen. Han har et udpræget og synligt vinderinstinkt, arbejder vedholdende med at forbedre sin stabilitet i præstationerne og nærmer sig efterhånden alderen, hvor målmændene normalt er allerbedst. Derfor ser vi Søren som et perfekt match med unge Emil Nielsen i de kommende år, siger Ole Nørgaard.


Søren Pedersen skiftede til Skjern Håndbold fra Mors-Thy Håndbold i 2014, og har siden da vogtede Skjern-målet 113 gange.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER