Fløjprofil forlænger med HCM
HC Midtjylland har forlænget kontrakten med deres fløjprofil Jørgen Rasmussen.
Jørgen Rasmussen har været en af profilerne hos HC Midtjylland i denne sæson, og derfor glæder det holdets cheftræner og sportschef, Morten Secher, at Rasmussen har sat signaturen på en ny aftale.
– Det er rigtig vigtigt, at vi har kunnet forlænge Jørgens kontrakt. Jørgen er en rigtig HC Midtjylland-spiller, der skal og kan være med til at etablere os i toppen af dansk håndbold. Han har været nogle sæsoner i klubben, og han har i denne sæson fået sit gennembrud og præsteret på et absolut topniveau, siger Secher til klubbens hjemmeside.
Jørgen Rasmussen har skrevet under på en ny kontrakt gældende frem til sommeren 2020.