Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Fløjtalent skifter til Odder Håndbold Elite

Venstrefløjen fra Holstebro skifter på en kontrakt gældende fra sommer

Odder Håndbold Elite kan præsentere Simon Jensen som ny venstre fløj i næste sæson. 

23-årige Simon Jensen har i denne sæson spillet for oprykningskandidaterne i Skive fh, hvor han på trods af at have stået lidt i skyggen af turneringens mest scorende venstre fløj, alligevel har nettet bolden i mål 33 gange.

Simon er et ungt håndboldtalent fra Holstebro på 1.87m og startede sin seniorkarriere i TTH, hvor han stod i lære hos Magnus Bramming som 2. valg for ligaklubben.

Cheftræner, Anders Høj, udtaler om skiftet på klubbens facebookside:

"Simon har jeg fulgt tæt i mange år, da vi har en fælles fortid i TTH Holstebro. I Simon får vi er en rigtig dygtig og talentfuld fløjspiller som de sidste sæsoner har opnået god senior erfaring fra både ligaen og 1. division"

“Simon råder over en ekstrem springstyrke, er en spiller med rigtig høj fart og en teknisk dygtig afslutter med et stort repertoire. Derudover er Simon en ydmyg og hårdtarbejdende fyr, som med sikkerhed bliver en gevinst både på og udenfor banen i Odder Håndbold”

Om valget på Odder Håndbold siger Simon Jensen:

“Jeg har valgt Odder håndbold fordi jeg synes det lyder rigtig spændende og et sted jeg kan jagte noget mere spilletid. Derudover glæder jeg mig til at være under en træner jeg ved, at jeg kan lære rigtig meget af.”

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER