Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Martin Schmidt

Skive FH forlænger aftalen med Ole Bitsch

Ole Bitsch og Skive FH har forlænget samarbejdet med 2 år – således er aftalen gældende indtil sommeren 2020.


Bestyrelsesformand Mogens Garder siger om valget:


”Vi ønsker at sende budskabet om tillid til Ole Bitsch i spidsen for Skive fH’s førstehold. Med hensyn til spillerrekruttering, og ønsket om stabilitet, hyrer vi ikke en træner for at præstere over en kort periode, men vil være kendetegnet ved en solid grundstamme omkring talentmasse og kontinuitet. I det henseende har Ole Bitsch været en ideel brik i puslespillet – en brik spillerne også har stor tiltro til via hans dygtiggørelse indenfor trænergerningen. Vi deler mange visioner for fremtiden, hvorfor det for klubben er positivt at kunne fortsætte samarbejdet”


Hos træneren er der gensidig glæde over at kunne fortsætte på sidelinjen i Freja Arena.


”Jeg er meget tilfreds med at kunne fortsætte projektet i Skive, men også bevidst om vi ikke har præsteret kontinuerligt i denne sæson. Vi har ikke formået at toppe på det niveau vi ønsker at blive set, men jeg kan afsløre vi agter at følge alle de muligheder foråret byder på. Samtidig er vi i fuld gang med arbejdet på at sammenstykke en slagkraftig trup for de kommende sæsoner”, lyder det fra Ole Bitsch angående fremtiden på kort og lang sigt.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER