Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Tre danske stjerner nomineret til månedens spiller i Bundesligaen

April måneds bedste spiller i Bundesligaen skal kåres. Syv profiler, en fra hver position, er nomineret - herunder tre danskere.

Både SC Magdeburgs Magnus Saugstrup, Füchse Berlins Mathias Gidsel og Flensburg-Handewitts Emil Jakobsen er nomineret til den fornemme pris. 

Om Saugstrups nominering nævnes det bl.a., at han har den bedste scoringsprocent - hele 90% - af de spillere, som spiller fast i Bundesligaen. 

Gidsels nominering skyldes bl.a., at han har scoret hele 31 mål i de seneste tre kampe for Berlin. 

Emil Jakobsen har bl.a. scoret på otte ud af ni straffekast de seneste to kampe, ligesom han også har lavet tre bolderobringer i forsvaret med tre mål til følge. 

I marts måned var det Leipzig-målvogter Domenico Ebner, som løb med den flotte pris. Om det bliver en af de tre danskere, der løber med prisen som månedens spiller i april, må vise sig. Vinderen kåres d. 2. maj. 

Alle de nominerede er: 

  • Målvogter: Mikael Appelgren (Rhein-Neckar Löwen)
  • Venstre fløj: Emil Jakobsen (SG Flensburg-Handewitt) 
  • Venstre back: Marko Grgic (THSV Eisenach) 
  • Playmaker: Luca Witzke (SC DHFK Leipzig) 
  • Højre back: Mathias Gidsel (Füchse Berlin) 
  • Højre fløj: Domen Novak (HSG Wetzlar) 
  • Stregspiller: Magnus Saugstrup (SC Magdeburg)
     

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER