HIH-målmand var afklaret efter nederlaget til Team Esbjerg
Herning-Ikast Håndbold måtte gå fra banen med et nederlag i den første DM-finale mod Team Esbjerg.
De skulle derfor vinde finale nummer to tirsdag aften, for at bringe DM-finalerne ud i den 3. og afgørende kamp.
Det blev her også til et tæt opgør, hvor det var udeholdet fra Team Esbjerg der var skarpest da det hele skulle afgøres.
Hjemmeholdet måtte nemlig se sig besejret med 19-20.
Du kan se kampen i tal HER
Efter nederlaget til Team Esbjerg, så var HIH-målmand Jessica Ryde afklaret med, at det var Team Esbjerg der endte med guldmedaljerne.
Hun siger følgende til klubbens hjemmeside:
“Esbjerg har en kvalitet og en bredde, som vi ikke kan matche. Og når Fauske – som er én af vores bedste spillere – så går ud efter et kvarter, har vi desværre ikke bredden til at sætte én ind på samme niveau. Det er ikke for at fornedre nogen, men Helene har udfyldt en stor rolle i denne sæson, og derfor gør det en stor forskel i en kamp, hvor vi i forvejen er oppe imod en bedre modstander.”
Jessica Ryde har spillet for Herning-Ikast Håndbold siden 2017.