Magnus Andersson og FC Porto sikrede sig det portugisiske mesterskab
FC Porto har gang i en flot sæson i både den hjemliga liga og ude i Europa.
Det portugisiske mandskab kunne i tirsdagens opgør i den hjemlige liga mod Madeira sikre sig mesterskabet.
Det blev her til en sikker sejr på 20-29 og klubben der har svenske Magnus Andersson som træner kunne derfor bryde ud i jubel.
Mesterskabet var samtidig første gang siden 2015, at de sluttede øverst i den portugisiske liga. Klubben har derfor i alt vundet mesterskabet 21 gange i historien.
Magnus Andersson kom til klubben inden denne sæson og i sin første sæson i klubben har han altså både ført dem til mesterskabet i den hjemlige liga samt en flot bronzemedalje i EHF Cuppen.
Han har tidligere i sin karriere også været træner for blandt andet FC København samt AG København.