LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Elias Krüger, håndboldbaren

Nikolaj Øris vil vinde begge kvalkampe

Det danske herrelandshold skal for første gang siden EM i Sverige, Østrig og Norge samles igen. Det sker ved EM-kvalkampene mod Schweiz og Finland torsdag og lørdag.


Det er hele 10 måneder siden, at det danske landshold sidst var sammen, og sikke en skuffelse det var. Men trods dt skuffende resultatet i januar og en lang corona-pause, er det stadig et landshold, der går efter at få maksimum point ud af de to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Schweiz og Finland.


“Vi skal have overbevist Danmark og resten af håndboldverdenen om, at vi bedre end at ryge ud i en indledende gruppe, så der tror jeg helt sikkert, der er noget sult og noget lyst til at bevise, at man er bedre. Det vil undre mig, hvis det ikke kommer til udtryk”, fortæller den danske højreback, Nikolaj Øris.


Kampen mod Schweiz torsdag aften betyder også, at der er et velkendt ansigt for Nikolaj Øris, den gamle Bjerringbro-Silkeborg-spiller og nuværende Rhein-Necker Löwen verdenstjerne Andy Schmid.


“Jeg tror, han ville blive noget skuffet, hvis jeg ikke udnævner ham som den største stjerne. Hans spil og meritter i gennem de sidste mange år taler lidt for sig selv, og det er jo også ham, der binder det schweiziske hold sammen og er hjerne bag det hele”, lyder det fra Nikolaj Øris om hans gamle holdkammerat.


Lyt til podcasten Håndbold og hør optakt til Danmarks to EM-kvalifikationskampe:



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder