TTH-målvogter før sæsonpræmieren: "Der er kriller i maven i hele truppen"
Holstebro åbner ligaen mod Nordsjælland – og byder på et comeback i målet.
TTH Holstebro tager fredag aften i mod Nordsjælland Håndbold hjemme i Gråkjær Arena, når det gælder første runde af Bambuni Herreligaen.
Efter en lang forberedelsesperiode er det endelig blevet alvor igen, og nu skal holdene vise, hvor de står i denne tidlige fase af sæsonen.
En ting er sikkert – spillerne ser frem til at komme igang,
"Vi glæder os alle mand – der er kriller i maven i hele truppen, og vi forventer en kamp med masser af fart og intensitet,” udtaler TTH-keeper Rasmus Henriksen til klubbens hjemmeside.
For hjemmepublikummet bliver det samtidig et glædeligt gensyn med målvogteren, der i sidste sæson måtte tage en længere pause fra håndbolden.
Hør Rasmus Henriksen sætte yderligere ord på fredagens opgør herunder: