Udenlandsk interesse for BSH-profil
Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds slovenske troldmand kan være fortid i klubben.
33-årige Sebastian Skube har spillet i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold siden sommeren 2014, men nu kan indeværende sæson være hans sidste den midtjyske klub.
Ledelsen i klubben har for en måneds tid siden fået et tilbud om en kontraktforlængelse med klubben, men parterne er ikke enige om økonomien. Sebastian Skube vil ellers meget gerne blive i klubben og i Danmark.
Hvis ikke, at han bliver enige med den midtjyske klub – så går han ikke arbejdsløs ret længe. Flere europæiske klubber har nemlig vist interesse for sloveneren – blandt andet franske og tyske klubber.
“Jeg taler med to franske klubber – en i toppen og en i midten. Og tre tyske klubber har vist deres interesse og sagt, at jeg lige skal vente, til de har styr på budgettet for den kommende sæson. Det er naturligvis covid-19, der spiller ind”, siger Sebastian Skube til Midtjyllands Avis.
I indeværende sæson har Sebastian Skube scoret 41 mål og har lavet 30 assists i Herre Håndbold Ligaen.