Kristian Bjørnsen gør status efter remis i topkamp
Lørdag eftermiddag var der topkamp på menuen i det nordjyske.
På hjemmebane tørnede de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold sammen med rækkens ubesejrede tophold GOG, da de to mandskaber stødte sammen i 12. spillerunde i Herrehåndboldligaen.
I Sparekassen Danmark Arena var de 4.637 fremmødte tilskuere vidne til et drama uden lige, hvor de til sidst måtte se de to hold dele i porten. Efter 60 minutters spil viste måltavlen nemlig 30-30 efter en pauseføring til hjemmeholdet på 17-13.
Se kampen i tal herunder:
Aalborg Håndbold : Felix Claar 11, Lukas Sandell 5, Benjamin Jakobsen 4, Kristian Bjørnsen 3, Sebastian Barthold 2, Nikolaj Læsø 2, Buster Juul 2, Henrik Møllgaard 1.
GOG : Simon Pytlick 6, Jerry Tollbring 6, Mathias Gidsel 6, Lukas Jørgensen 3, Oscar Bergendahl 3, Emil Lærke 2, Emil Madsen 2, Kasper Kildelund 1, Morten Olsen 1.
I videoen herunder kan du høre Aalborg-fløjen Kristian Bjørnsen sætte ord på kampen: