Mathias Smed er ny mand i TTH-truppen
Mandag havde Mathias Smed første arbejdsdag i TTH Holstebro efter 11 sæsoner i Skanderborg Håndbold hvoraf den sidste i Skanderborg Aarhus Håndbold.
Forsvarsgeneralen har både været ungdomsspiller på SHEA og ligaspiller i henholdvis Skanderborg Håndbold og Skanderborg Aarhus Håndbold, og det var derfor en stor omvæltning, da han mandag trådte ind i Gråkjær Arena som TTH-spiller for første gang.
“Det var med sommerfugle i maven at jeg satte mig i bilen og kørte mod Gråkjær Arena. Det er altid lidt specielt at komme et nyt sted hen, og man skal lige finde ud af hvor alting er. Hvor fylder jeg min vandflaske? Hvor skal jeg sidde i omklædningsrummet? Alt er jo nyt”, siger Smed til klubbens hjemmeside.
TTH Holstebro er ligesom mange andre hold godt igang med sæsonopstarten, som byder på et hav af træningskampe inden sæsonen går igang igen. Overblik: Træningskampe (Herrer)