LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TILLYKKE: Nikolaj Jacobsen fylder 52 år!

I dag kan den danske landstræner Nikolaj Jacobsen fejre sin 52 års fødselsdag og i den anledning bringer vi her et uddrag af hans profil samt nogle af hans mange meritter. Stort tillykke til Nikolaj!


Nikolaj Jacobsen er født i Viborg, men er opvokset på Sydfyn. Han bor i Thurø syd for Svendborg med hustruen Lenette og deres børn Freja, Sille og Linus. Han har tidligere arbejdet som både efterskolelærer og højskolelærer.


I sin aktive håndboldkarriere spillede han i 3 klubber – nemlig GOG, Bayer Dormagen og THW Kiel:



  • GOG: 1984 til 1997 – både ungdom og senior

  • Bayer Dormagen: 1997-1998

  • THW Kiel: 1998 – 2004


Som 20-årig fik han sin debut på det danske A-landshold, hvor han nåede at spille 148 kampe og score 584 mål. Nikolaj Jacobsen står fortsat noteret for rekorden for flest scorede mål i en A-landskamp, da han i 1998 scorede hele 15 mål i et opgør mod Grækenland.


Nikolaj Jacobsen debuterede på trænerbænken i 2004, hvor han i tre sæsoner var spillende assistenttræner i Viborg HK. I 2007 til 2011 var han assistenttræner i Bjerringbro-Silkeborg og i 2012 stod han for første gang som cheftræner, da han overtog posten i Aalborg Håndbold. Her havde han dirigentstokken frem til sommeren 2014 og kunne i 2013 fejre DM-guld med klubben.

I 2014 drog han udenlands og blev cheftræner i den tyske Bundesligaklub Rhein-Neckar Löwen, hvor han var frem til sommeren 2019. Her sikrede han klubben to mesterskaber i 2016 og 2017.


I 2017 blev han (samtidig med jobbet i Rhein-Neckar Löwen) landstræner for det danske herrelandshold og her er han på kontrakt frem til 2030. Med det danske landshold har han hentet VM-guld i 2019, 2021 og 2023, OL-sølv i Tokyo og en EM-bronzemedaljer sidste år.


STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN NIKOLAJ!


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder