Aaron Mensing efter slem skade: “Jeg er meget ked af det"
“Jeg er meget ked af det, må jeg sige. Min første tanke var, at jeg ikke kunne gøre den her sæson færdig med Melsungen. Vi har alle muligheder for at opnå noget stort i år og har alle kort på hånden for at skrive historie” siger Aaron Mensing til TV2 Sport.
Mindst 6 måneder før han kan spille igen. Sådan lyder dommen. Derfor kan han ikke hjælpe hans klub, MT Melsungen, med at vinde den tyske Bundesliga. P.t. ligger klubben på en 1. plads.
Aaron Mensing er skuffet over den lange skadesperiode. Han var dog ikke i tvivl over at det var en alvorlig skade, da han lander, får store smerter og ikke kan se andre spillere i nærheden. Mensing er ked af ikke at skulle med det danske landshold, der skal spille 2 testkampe mod Frankrig i næste uge, hvor han var tiltænkt en plads på holdet.
“Det er jeg selvfølgelig også ked af. Jeg har set sindssygt meget frem til den her landsholdsuge, men primært er jeg træt af, at det, vi har kæmpet for, er ved at falde lidt fra hinanden her i klubben” siger han til TV2 Sport.