Ligaprofil skifter til 1. divisionsklub
Den 195 cm høje bagspiller har tidligere markeret sig i ligaen og har spillet for klubber som Ajax København, Lemvig-Thyborøn og Nordsjælland Håndbold. Han startede sin håndboldkarriere i Holstebro som barn.
Sportschef Morten Jensen siger:
”Vi har været i dialog med Johan i længere tid, og som foråret forløb, stod det klart, at Johan og Aarhus Håndbold er et perfekt match. Vi har brug for en rutineret bagspiller som både på og udenfor banen kan være en bærende figur. Som Johan spillede i TTH i foråret og ikke mindst igennem slutspillet, så kan vi med sikkerhed sige, at her kommer en spiller til Aarhus, vi både har store forventninger til og som vi kan stille store krav til.”
Selv ser Johan Meklenborg frem til skiftet og udtaler:
”Jeg ser frem til, at vi skal spille med i den sjove ende af tabellen. Aarhus er et hold, som har gjort det godt de seneste par år, og jeg håber, jeg kan bidrage til, at den gode udvikling fortsætter.”