Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nico Gam

Alt eller intet: Bliver det Kolding eller Skanderborg?

Der er lagt op til et vaskeægte neglebider, når Skanderborg og Koldings U19-drenge lørdag kæmper om en DM-semifinaleplads.

Lørdag eftermiddag står Kolding og Skanderborgs U19-drenge overfor hinanden i en drabelig duel om en plads i DM-semifinalerne. Første opgør udspillede sig søndag i Kolding, hvor Skanderborg kom klart bedst fra start med bl.a. en 10-4 føring. Det undertippede Kolding-mandskab kæmpede sig dog ind i kampen og endte med at vinde 31-30 efter en gyser i Sydbank Arena, og det var stærkt hjulpet på vej af Koldings helt store profil Pelle Boesen som lavede hele 14 mål. 

Med sejren tager Kolding en beskeden føring med ind til returopgøret i Skanderborg lørdag, hvor det ikke bare handler om deltagelsen i Final4, men også de venskaber man har knyttet efter mange år som holdkammerater, da det for mange af spillerne kan blive den sidste kamp som ungdomsspiller.

“Vi vil gøre alt i vores magt for at komme videre, så vi kan slutte vores ungdomstid af med vores helt store mål, DM-guld", siger Skanderborg-stregspiller Morten Kaalund til danskhaandboldtv. 

Kampen fløjtes i gang klokken 14 i Skanderborg, hvor der er lagt op til en vaskeægte gyser. 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER