GOG-stjerne efter nederlaget til Barca: I første halvleg gik vi i alle deres fælder
GOG fik en lærerig oplevelse, da holdet torsdag gæstede Emil Nielsen og co. i FC Barcelona i Champions League. Allerede ved pausen var danskerne bagud med 11 mål, men i anden halvleg lykkedes det at rejse sig og vise langt bedre spil.
Klubbens nye stjerne, Óli Mittún, satte ord på udviklingen efter kampen,
”I første halvleg gik vi i alle deres fælder, men vi lærte til anden halvleg og spillede meget bedre. Måske møder vi ikke modstandere på det her niveau hver uge i den danske liga, men vi viste os frem i anden halvle,” udtalte han til EHFs hjemmeside.
Hvis fynboerne kan bevare det flotte niveau fra kampens anden halvleg bliver det spændende, når holdet allerede lørdag møder Aalborg Håndbold i Bambuni Herreligaen.
Lørdagens opgør fløjtes i gang kl. 16.00.