Berlin-boss efter semifinale: Vi er ikke kun Mathias Gidsel
Men kampen fik en dramatisk begyndelse, da verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, fik direkte rødt kort allerede efter otte minutter. Alligevel rejste holdet sig, og ifølge klubbens sportschef Stefan Kretzschmar blev udvisningen et vendepunkt – på den gode måde.
"Jeg måtte lige synke en gang," sagde Kretzschmar om det røde kort, der dog ikke kom som en overraskelse for den tidligere landsholdsstjerne:
“Jeg frygtede det, da jeg så billederne,” forklarede hant il handball-world.com.
Scenen udspillede sig, da Gidsel gled i en defensiv bevægelse og forårsagede et sammenstød med Kauldi Odriozola. Situationens gentagelse på storskærmen i Lanxess Arena udløste øjeblikkeligt pift og reaktioner fra tilskuerne.
Med Gidsel ude stod holdet i en uvant situation – og spørgsmålet meldte sig: hvordan ville Berlin spille uden deres ubestridte nøglefigur?
"Ingen ved, hvordan vi spiller uden Gidsel, fordi vi ikke har været uden ham i ugevis og måneder," forklarede Kretzschmar og fremhævede den måde, resten af holdet reagerede på:
"Det var stærkt, hvordan alle tog ansvar. Det her giver os endnu mere selvtillid. Vi er ikke kun Mathias Gidsel. Vi leverer lige nu."