Efter økonomisk chok: Nu ser det lysere ud for topklub!
Efter en turbulent periode med økonomisk usikkerhed og interne ændringer, kan Rhein-Neckar Löwen nu melde om stabilitet. I april 2024 offentliggjorde klubben, at der var opdaget "væsentlige uregelmæssigheder" i økonomien, hvilket førte til ledelsesskifte og usikkerhed om fremtiden. Sådan skriver Handball-World.
Et år senere er situationen ifølge direktør Holger Bachert væsentligt forbedret: "Gudskelov er vi igen stabile. Det er vigtigt for trænere, spillere, fans og sponsorer." Klubben arbejder nu målrettet på at udbygge den økonomiske base og mindske det finansielle efterslæb.
Et økonomisk boost kom i sommeren 2025, da Mikael Appelgren og Ivan Martinovic forlod klubben og indbragte en betydelig transfersum. Ifølge Bachert er pengene vigtige, men den sportslige præstation vægtes stadig højest: "Vi bliver målt på det, vi leverer på banen." Siger han ifølge Handball-World.
Med nye partnere som Schwarzwaldmilch og styrket kommerciel struktur ser fremtiden lysere ud i Mannheim.