Ny Bundesliga-dansker overgår allerede Mathias Gidsel
Nicolaj Jørgensen har gjort sin entré i Bundesligaen med manér og overgår allerede Mathias Gidsel i første runde. Den nye midtback i Handball Sport Verein Hamburg har leveret en HPI-score på 99, hvilket placerer ham øverst på Handball Performance Index efter sæsonens første spillerunde.
Det betyder, at Jørgensen med det samme markerer sig som en af ligaens mest effektive spillere – foran både Omar Ingi Magnusson fra SC Magdeburg (98) og Lukas Laube fra THW Kiel (97). Gidsel må denne gang tage til takke med en fjerdeplads med 96 HPI.
Handball Performance Index (HPI) er et statistikbaseret værktøj, der siden sæson 2020/21 har målt spillernes effektivitet i alle Bundesliga-kampe. Indekset tager højde for forskellige individuelle præstationer og giver et transparent billede af, hvem der leverer mest på banen.
Her er top 10 på HPI efter første runde af sæson 25/26:
- Nicolaj Jørgensen – Playmaker – Handball Sport Verein Hamburg – 99
- Omar Ingi Magnusson – Højre back – SC Magdeburg – 98
- Lukas Laube – Stregspiller – THW Kiel – 97
- Mathias Gidsel – Højre back – Füchse Berlin – 96
- Mijajlo Marsenic – Stregspiller – Füchse Berlin – 92
- Ian Weber – Playmaker – GWD Minden – 91
- Kai Häfner – Højre back – TVB Stuttgart – 91
- Lasse Ludwig – Målvogter – Füchse Berlin – 90
- Justus Fischer – Stregspiller – TSV Hannover-Burgdorf – 89
- Elias Ellefsen á Skipagøtu – Playmaker – THW Kiel – 88