Dansk træner skriver historie med tysk tophold
På udebane tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med DM-sølvvinderne fra Odense Håndbold om en plads i Final4 i EHF Champions League Women.
I Sydbank Arena tabte sydtyskerne med 2 mål, men da de vandt det omvendte opgør med cifrene 30-26 sikrer de sig en samlet sig og altså en billet til Final4.
Se kampen i tal HER
Det er første gang nogensinde, at det tyske hold er at finde blandt de fire bedste klubhold.
”Jeg er meget glad for vores præstation og stolt af mine spillere og mit trænerteam. Alle gjorde et godt stykke arbejde. Det bliver hårdt mod slutningen af sæsonen, men vores hold er i topform. Det var en svær kamp for os, vi havde for mange problemer i starten. Men så fandt vi rytmen i vores forsvar, og Gabriela Moreschi hjalp os med nogle gode redninger i dag.”, sagde en meget stolt Jakob Vestergaard til klubbens hjemmeside efter kampen.
Final4 spilles i Budapest i Ungarn og her har Györi Audi ETO KC, Metz Handball og Team Esbjerg ligeledes sikret sig en billet