Danskere i centrum for håndboldens største rivalopgør
Når de største håndboldrivaliseringer skal kåres, er det især opgøret mellem FC Barcelona og THW Kiel, der topper listen, ifølge Det Europæiske Håndboldforbund.
Det er EHF Champions League selv, der i et opslag på Twitter rangerer håndboldens fem største klubrivaliseringer – med Barcelonas og Kiels dueller som nummer ét.
Der er også en tydelig dansk vinkel i netop dette opgør. Barcelonas danske landsholdskeeper Emil Nielsen og THW Kiels to profiler Magnus Landin og Emil Madsen har alle centrale roller, når storklubberne tørner sammen.
Andre store opgør på EHF’s top 5-liste er de polske kampe mellem Industria Kielce og Orlen Wisła Płock samt det traditionsrige ungarske opgør mellem One Veszprém HC og OTP Bank Pick Szeged.