LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

HH Elite-fløjspiller rejser hjem fra samling

Svenske Mathilda Lundström må melde fra til søndagens kvalifikationskamp mod Litauen.

Clara Petersson Bergsten er blevet kaldt ind til den svenske landsholdstrup forud for søndagens EM-kvalifikationsopgør mod Litauen. Den 23-årige højrefløj erstatter Mathilda Lundström fra HH Elite, der må sidde over med en mindre skade.

Efter den overbevisende sejr på otte mål fredag drager Sverige nu mod Litauen til kvalifikationskamp nummer to i jagten på en billet til EM 2026. Lundström, der blev kåret til Sveriges bedste spiller i kampen, har forladt samlingen, og Petersson Bergsten tilslutter sig truppen som afløser.

Samtidig står det klart, at også Jenny Carlson – tidligere spiller i Holstebro – er ude med en skade og derfor ikke rejser med holdet.

I målet stiller Sverige med duoen Filippa Idéhn og Evelina Eriksson, da Johanna Bundsen heller ikke er med på turen til Litauen.