LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Nora Mørk kommer med til VM – Datteren får lov at komme med på turen

Nora Mørk har fået grønt lys til at deltage ved VM med det norske landshold – på én betingelse, hun selv havde gjort helt klar fra start.

Den norske stjerne fra Team Esbjerg ønskede kun at stille op til den kommende VM-slutrunde i Holland og Tyskland, hvis hendes nyfødte datter kunne få et pas og tage med på rejsen. For Mørk var det nemlig udelukket at skulle undvære sin datter i de tre uger, turneringen varer.

Landstræner Ole Gustav Gjekstad trådte derfor til og kontaktede de norske myndigheder for at finde en løsning – og det lykkedes.

Den 33-årige profil er lettet og taknemmelig over, at alt nu er faldet på plads, og hun kan tage af sted med ro i sindet.

“Der er mange, der har bidraget og forsøgt at hjælpe til. Det gik til sidst, så det er dejligt. Det var jo nok heller ikke det, det stod og faldt på, i forhold til om jeg blev udtaget. Nu er jeg i hvert fald inde – og nu skal vi på tur. Så det bliver spændende. Det bliver spændende. Jeg tror, det bliver godt. Det er jo ikke så hårdt et program, der venter første uge. Så det skal nok være dejligt at have hende med og give noget god energi. Måske går tiden også lidt hurtigere. Hun bliver heller ikke hele slutrunden og tager hjem på et tidspunkt,” siger Nora Mørk til TV 2 Sport.

Selvom hun stadig er i gang med at finde formen efter fødslen, regner Mørk med at få spilletid under slutrunden. Hun erkender, at hun ikke er på sit absolutte topniveau endnu, men understreger, at hun langt fra har tænkt sig at stå på sidelinjen hele vejen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder