Emil Nielsen gav plads til FC Barcelonas nye sensation
Mens Emil Nielsen sidder ude, griber en 20-årig keeper med et velkendt efternavn i øjeblikket sin chance for det spanske storhold.
Den unge målvogter Filip Saric har for alvor tiltrukket sig opmærksomhed med en række flotte præstationer for de forsvarende Champions League-mestre fra FC Barcelona.
Mens den danske stjernekeeper Emil Nielsen forbereder sit klubskifte i sommeren 2026, har Saric markeret sig som en værdig arvtager på sigt – og er allerede blevet fremhævet som et af de største målmandstalenter.
Talentet ligger tilsyneladende i blodet – Saric er nemlig søn af den tidligere Barcelona- og landsholdskeeper Daniel Saric.
Senest beviste han desuden sit potentiale i sejren over Guadalajara, hvor han leverede 12 redninger og sluttede med en fornem redningsprocent på 42,86 %.