Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nico Gam

Endnu en spiller forlader GOG efter sæsonen

Lauritz Legér tager på nye eventyr

Når indeværende er færdigspillet, forlader den 24-årige bagspiller Lauritz Reinholdt Legér GOG for at tage på nye eventyr. Efter to år i gult, hvor han indtil videre har hentet to DM-titler og en pokalsejr, har Legér ønsket at prøve sit talent af på en anden adresse.

”Jeg har haft en helt fantastisk tid i GOG, og jeg har fået en masse oplevelser, som jeg vil bringe med mig videre i livet. Men samtidig skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også drømmer om mere spilletid, og derfor har jeg i fællesskab med GOG aftalt at ophæve min kontrakt, så jeg kunne finde en ny klub,” siger Legér, der ikke kun har sat pris på de sportslige oplevelser i Gudme.

”Det bliver vemodigt at sige farvel til alle folkene omkring klubben, og Phønix Tag Arena er en fantastisk hjemmebane, hvor jeg har nydt hvert eneste minut, jeg har spillet, så jeg vil se tilbage på min tid i GOG med stor glæde,” konstaterer Legér, der kom tilbage til GOG fra TMS Ringsted før sæsonen 2022/2023.

Tilbage, fordi Legér gik på Oure Efterskole og spillede ungdomshåndbold i GOG, hvilket i sæsonen 2016/17 indbragte ham DM-guldmedaljerne som U16-spiller på et hold, der også talte blandt andre Simon Pytlick og Emil Madsen.

Dermed er det også en spiller med masser af gult blod i årerne, som takker af for denne gang, og direktør Kasper Jørgensen ønsker Legér alt muligt held og lykke hos sin fremtidige arbejdsgiver.

”Lauritz er en dygtig håndboldspiller, og en rigtig god fyr, som har spredt masser af glæde på banen og i omklædningsrummet. Vi har selvfølgelig respekt for, at han vil slås for at få mere spilletid, så vi ville ikke stå i vejen for ham, da han fik en ny mulighed. Jeg håber, at han får masser af succes fremover,” siger Kasper Jørgensen.

Pressemeddelelse fra GOG Håndbold.
 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER