Grindsted forlænger med hovedsponsor
Best Energy A/S
Det kommer til at stå på Grinsted Håndbold's håndboldtrøjer de næste 3 år, da klubben og energiproducenten har forlænget deres sponsorat, der startede op tilbage i august 2024.
Direktøren i Best Energy, Martin Stubkjær, siger følgende på et pressemøde:
“Vi blev hovedsponsor sidste år og er blevet taget utroligt godt imod i GGIF. Det føltes hurtigt som et samarbejde, der rækker langt ud over sporten. Klubben samler byen og skaber liv – og det er noget, vi gerne vil være en del af”.
I Grinsted-området har virksomheden flere vindmølleparker og er i gang med at udvikle energiprojekter i området. Da de er i gang med at præge energilandskabet i området, fortæller Stubkjær at de gerne vil støtte fællesskaberne, der gør Grinsted til en attraktiv by at bo i.
Michael Steen-Andersen fra Grinsted Håndbold fortæller også at han er glad for forlængelsen af samarbejdet:
“Det betyder meget, når en virksomhed som Best Energy vælger at fortsætte – ikke mindst fordi de er så engagerede lokalt. Det giver os både ro og nye muligheder i hverdagen, og det viser, at vi er flere, der tror på, at fællesskabet i Grindsted er værd at investere i.”
Steen-Andersen fortæller afslutningsvis at samarbejdet også har betydning for fællesskabet, tilflytningen, talentudviklingen og stoltheden over Grinsted by.