Profil med lymfekræft blev spurgt af sin yngste søn: "Pappa, skal du dø nu?"

Anton Månsson, 36 år og professionel håndboldspiller fra Ystad, havde længe mærket en voksende træthed og hævede lymfeknuder. Selvom han fik antibiotika mod en formodet infektion, blev hans symptomer kun værre. Efter flere besøg hos lægen blev han sendt videre til specialister i Lund, og på bare tolv dage blev hans liv vendt fuldstændigt på hovedet: undersøgelserne viste, at han har lymfeknudekræft.

Han fortæller, at beskeden føltes uvirkelig, især fordi han altid har levet sundt, trænet hele livet og betragtet sig selv som ung og rask. Alligevel kunne han i bagklogskabens lys se, at mange af symptomerne havde peget i samme retning. Ugerne op til diagnosen var præget af usikkerhed, især ventetiden på svar. Da han blev henvist til en PET-scanning, begyndte han at forstå alvoren, fordi scanningen ofte bruges til at undersøge kræftspredning.

Anton har fået en foreløbig behandlingsplan, som kommer til at indebære kemoterapi. Han forbereder sig på en hård periode gennem efteråret og foråret, men fortæller, at lægerne er positive, og at prognosen for sygdommen generelt er god. Det giver ham håb, selvom han ikke ved præcis, hvad der venter.

Sammen med sin kone besluttede han at fortælle deres to sønner, at han er blevet syg. Han ønskede selv at tage samtalen, så de ikke skulle høre om det fra andre. Under samtalen stillede den yngste dreng spørgsmålet:

"Far, skal du dø nu?"

Anton svarede:
"Nej, det skal jeg ikke. Jeg skal vinde mit livs vigtigste kamp."

Hans ældste søn reagerede stille og lyttende og forstod, at situationen er alvorlig. Selv om Anton lige nu mest virker træt og ikke ser alvorligt syg ud, ved han, at hans udseende og energiniveau vil ændre sig under behandlingen.

Støtten fra hans klub og holdkammerater har været stor. Da han fortalte dem om diagnosen, blev de chokerede, men reagerede med varme og opbakning. Den støtte betyder meget for ham, mens han nu gør sig klar til at kæmpe for sit liv.